Dschinns: Roman

Product Information

Aydemir, Fatma (2017). Ellbogen: Roman (in German). München. ISBN 978-3-446-25441-1. OCLC 964395472. {{ cite book}}: CS1 maint: location missing publisher ( link) Autorin Fatma Aydemir – "Ja, ich bin wütend" ". Deutschlandfunk Kultur (in German) . Retrieved 11 July 2019. Vielleicht ist Familie ja nichts anderes als das, ein Gebilde aus Geschichten und Geschichten und Geschichten. Aber was bedeuten dann die Leerstellen in ihnen, das Schweigen?" German literary culture has shown its more diverse side in the past few years. Authors who were not born in Germany or whose parents were not born in Germany reveal lives that pendulate between worlds. "Post-migrant literature" describes very "normal" lives in Germany, where about 25% of people were born abroad or have a parent or grandparent who was.

Så god, at man næsten ikke kan lægge den fra sig« skrev den tyske avis Der Spiegel om Fatma Aydemirs roman. Bogen, som udkom i marts 2023 i Karen Tortzens danske oversættelse på Politikens Forlag, er Aydemirs debut på dansk. Den handler om den tysk-tyrkiske familie Yilmaz. Tre generationer, der er bundet sammen af blodets bånd, men som er fundamentalt forskellige. Aydemir stiller skarpt på familien, som den var, er og måske bliver. Det handler om hemmeligheder, om Vestens moderne historie og om Europas håbefulde 70’ere og svigtende selvtillid i begyndelsen af det 21. århundrede.Hjem og hjemløshed, migration og racisme præger familiens liv i lige så høj grad som frigørelse og identitetssøgning i 1990'ernes Tyskland.In Istanbul, Sevda and her mother Emine have their first conversation in five years, a tenseexchangefull of frustrated tenderness. Emineconfesses that she had a child before Sevda, whomshe gave away to relativeswho could not have children. Hüseyinhadrecentlyreconnected with the child – who had come out as a transgender man – but sent him away.The childwasCiwan,who thendied in a car accident shortly before Hüseyin’s death.

Hallo Hanser, wir lesen in einem unserer Lesekreise gerade „Dschinns“ und normalerweise tauschen wir uns nicht im Vorfeld zum Leseerlebnis aus. Diesmal hat es aber einen Freund hingerissen. Und das schrieb er uns: Zu Aydemirs 'Dschinns' werden Literarhistoriker greifen, wenn sie 2122 beschreiben wollen, wie man vor 100 Jahren in Deutschland geschrieben hat." Olaf Przybilla, Süddeutsche Zeitung, 23.08.22Whether you spend your summer on the beach, on the balcony, or in the office, this book will make you instantly forget what's going on around you. To discuss this amazing book we look forward to welcoming Shayan Riaz, who will moderate the conversation with Fatma Aydemir.Shayan Riaz studied Film and Cultural Journalism and is Project Manager for cultural education at the Goethe-Institut in Hamburg. Shayan already interviewed Fatma Aydemir for Qantara.de in June, you can read the interview here. Nun, da er tot ist, bricht all dieses Schweigen über der Familie zusammen und lang brodelnde Konflikte werden ausgetragen. Doch plötzlich mischt sich Unwohlsein in die Vorfreude, seine Schulter schmerzt, die Brust wird enger. Er kann noch nach der Nachbarin rufen, bevor er zu Boden sinkt. Eine Woche vor seinem sechzigsten Geburtstag stirbt Hüseyin an einem Herzinfarkt, knapp vor der Frührente, für die es längst höchste Zeit war. Nicht schlimm, wenn man in "Dschinns" auch "Jeans" mithört

Aydemir erzählt in "Dschinns" nicht nur von einer Familie, sie erzählt auch von Rassismus, von Männlichkeit, Weiblichkeit, verbotener Homosexualität, Transsexualität, von transgenerationalem Trauma und fehlenden Wurzeln. Florina EversFor hvert tomrum, der udfyldes, bliver det smerteligt klart, hvor lidt familien ved om hinanden, og hvor tyk den dyne af tavshed er, som har tynget alt igennem årene. I slutningen af romanen stilles det altafgørende spørgsmål: Hvad sker der, når du pludselig lytter til den lille stemme i dig selv? Hvad hvis du lader den blive så høj, at stilheden brydes? Und nun scheint [die Sonne] schon wieder, völlig unbekümmert davon, dass gerade ein Leben zu Ende gegangen und eine Familie zerbrochen ist.“ (Aus Dschinns, S. 28) Der er den udmattede Hüseyin, der fuld af håb øjner det, han har i vente, for at fortrænge sin fortid, som er præget af fabriksarbejde, overarbejde og traumatiske oplevelser i hæren. Hans ældste datter Sevda, som ikke har udvekslet et eneste ord med sine forældre i flere år. Skuffelsen og smerten over alt det, hendes forældre forbød hende, og hvad hun måtte kæmpe for, har sat for dybe spor. Der er Hakan, Perihan og Ümit, som har haft det nemmere, fordi de netop voksede op i Tyskland, havde mulighed for at gå i skole og i Perihans tilfælde også mulighed for at studere. Racistisk graffiti, voldsparate nazister og honorarer, som belønner arbejderfamiliernes tilbagevenden til Tyrkiet, minder dem konstant om, at de ikke er ønsket i Tyskland, at de skal bekæmpes som skadedyr. Og endelig er der moren Emine, hvis undertrykte ønsker, bekymringer og behov, får hendes datter Peri til at tænke på et ”håbløst sammenfiltret garnnøgle.” Während der Beginn des Romans überzeugt und dabei besonders das erste Kapitel, drängt sich ab der Mitte des Romans beim Leser zunehmend das Gefühl auf, dass die Dramatik überhand nimmt und dass sie sich in gewissen Momenten sogar der Grenze des Kitschigen annähert. Das Erzählte ist dann zu konstruiert und vermag nicht mehr zu fesseln.All are welcome to participate in the online event. It is not a requirement to have read the book. Participation is free of charge, the discussion will take place in German.